Hvem er vi?
HS-Dræning er videreført fra det kendte og velrenommerede dræningsfirma Børge Christiansen, Agersted.
HS-Dræning ejes og drives nu af Henrik Svenningsen, Hjallerup.
Henrik er oprindeligt uddannet som landbrugsmekaniker hos Hjallerup Maskinforretning.
Han overtog drænfirmaet 1. april 2002 og har siden ekspanderet kraftigt.
HS-Dræning har 12-18 medarbejdere, alt efter årstiden. Det er vigtigt at have engagerede og dygtige medarbejdere i denne branche. Flere medarbejdere har således været ansat i firmaet i mange år og har stor erfaring og kompetence indenfor arbejdsområderne.
Intensionen er at udføre kvalitetsarbejde til kundernes fulde tilfredshed.
Desuden lægger HS-Dræning vægt på også at være i front med hensyn til udvikling og implementring af ny teknik.
I 2007 blev HS-Dræning således tildelt Årets Initiativ- og Iværksætterpris af Dronninglund Sparekasse.
Firmaet bestræber sig på at bevare sit gode ry hos kunderne – som en kompetent og troværdig partner.